Funktionelle liggeunderlag fra Klymit

Funktionelle liggeunderlag fra Klymit

Klymit er et brand, der leverer teknisk og funktionelt udstyr til udendørslivet med særligt fokus på alt fra liggeunderlag til soveposer og luftmadrasser. Klymit blev stiftet i 2007 og har lige siden formået at gentænke tanken om udendørs sovemuligheder. Brandet bruger både argongassen og almindelig luft som en del af deres oppustningsmuligheder – og den harmløse argongas er utrolig god til at isolere mod et koldt underlag.

Skelet-underlaget: Klymit Inertia X Frame

Det amerikanske brand er på alle måder revolutionerende for måden, man tænker liggeunderlag på. For mange er et liggeunderlag lig med et hårdt, fladt skumunderlag, der ikke giver mere komfort end den, man i givet fald kan tænke sig til. Klymit Inertia X Frame er et specielt underlag, der sandsynligvis ikke ligner dem, du hidtil har set.

 

Et Inertia X Frame underlag kan man kalde et “skelet-underlag”, fordi man har skrabet liggeunderlaget for unødvendigt materiale ved hjælp af deres egen udviklede teknologi “body-mapping”. Body-mapping betyder, at man har undersøgt de steder, hvor kroppen primært fordeler vægten, imens man sover, og dermed har man skåret de steder væk, hvor kroppen ikke behøver support. Resultatet er det letteste oppustelige liggeunderlag i verden, og formen ligner et skelet.

Sov i mellem træerne

Et andet sjovt, kreativt og – ikke mindst – funktionelt koncept fra Klymit er deres Klymit Hammock V. Har du tænkt på, at det kunne være sjovt at tilbringe natten mellem træerne, hvis ikke det havde været, fordi det ville være så koldt? Klymit har udviklet et liggeunderlag til en hængekøje, hvilket vil sige, at man faktisk kan hænge en oppustelig luftmadras op i mellem træerne og tilbringe natten godt isoleret fra luften. Liggeunderlaget er formet efter, hvordan man ligger i en hængekøje, og du vil undgå, at hængekøjen krøller sammen i løbet af natten.

Undgå et fladt liggeunderlag om morgenen

Hvis du står over for valget mellem et klassisk, billigt liggeunderlag eller et Klymit liggeunderlag, bør du vælge sidstnævnte, hvis du ønsker komfort og gode nætter. Brandet tilbyder en lang række af tilbehør, der hører med til deres liggeunderlag, og det vil altså sige, at du kan ekvipere dig til en tur i det fri, hvor du sover, som om du var hjemme. Med en god, varm sovepose er du godt på vej til at klare mange dage på tur på fjeldet eller i skoven.

 

Den karakteristiske form på underlaget er en særlig bølgeformet struktur, der optimerer din ryg og hoftes placering, imens du sover. Bølgeformen gør derudover også op med et liggeunderlag, der er tilnærmet fladt om morgenen. Her har man netop mere luft under kroppen, og det forhindrer et helt blødt liggeunderlag, når du vågner op. Alle Klymit liggeunderlag er slidstærke og skyr vand.

 

Close Menu