You are currently viewing Sådan bliver du et menneske med en opsparing

Sådan bliver du et menneske med en opsparing

Opskriften på en opsparing er, at du lægger penge til side hver måned. Du får din løn og samtidig hermed smider du et vist beløb ind på en konto. Eller du smider de resterende penge ind på en opsparing, når måneden er slut.

Lyder det ikke nemt? Jo, men det kan være en stor udfordring.

Her får du hjælp til, hvordan du kan spare penge uden at lægge for meget mærke til det i din hverdag. Det kræver, at du lægger dig en plan og følger den – så vidt det er muligt.

Slip for dyre udgifter

Vi har alle sammen udgifter, som koster os en formue, men vi egentlig ikke behøver. Du har et hav af medlemskaber og abonnementer, som du ikke behøver. Tror du ikke på det? Så log ind på din netbank og gå de faste udgifter igennem.

Først tager du husforsikringen og udskifter med en billig og god husforsikring. Så tager du ulykkesforsikringen, bilforsikringen osv.

Herefter kommer vi til a-kasse og fagforening, som mange af os kan spare gode penge på at ændre. Find en billigere, som dækker det samme eller det, der faktisk passer til dit behov.

Nu kommer du til abonnementer til streamingtjenester, mobilabonnementer, fitnessabonnement og videre derudaf. Vi har et hav disse månedlige udgifter, som vi sagtens kan enten undvære eller i hvert fald spare en del penge på.

Først spørger du dig selv, er det nødvendigt for mig, at jer har dette abonnement. Hvis svaret er ja, så spørg du igen. Er det lige præcis det her abonnement, eller kan jeg finde et billigere, som mere eller mindre kan det samme?

Gør dig klar på at blive overrasket.

Læg en opsparingsstrategi

Nu kommer du til det lidt mere sure. Måske kunne du finde flere hundrede kroners besparelse, hvis ikke mere på at ændre dine faste udgifter. Eller måske fandt du ikke mere end 100 kr.

I så fald må du bruge mere tid på andet punkt. Her skal du nemlig gå alle udgifter igennem og lave et budget. På den måde kan du kontrollere, hvor meget du faktisk har brugt og kommer til at bruge.

computer

Nu bestemmer du så, hvad du må bruger i de forskellige kategorier, og følger det i løbet af den kommende måned.

Dermed får du bestemt dig for et beløb, som lægges til side med det samme. Start gerne med et lille beløb og fordobl det så, hvis det gik godt. Gik det kun lige, så bliv ved det samme beløb.

Drop snacken på tanken

Impulskøb er en sand dræber for din opsparingsstrategi. Du vil gerne spare penge, men de opsparede penge flyver ud af lommerne på dig.

For at du skal kunne have en nogenlunde god oplevelse med at spare penge, bliver du nødt til at forstå dine impulskøb. Hvor er det du mister overblikket? Hvis du ved det, kan du planlægge dig ud af det og forstå dit behov bedre. Der er intet galt ved at lave impulskøb, medmindre de er ukontrollable.

Og husk så, at det er svært at omlægge sin økonomi. Hvis det ikke lykkedes perfekt første måned, så prøver du bare igen næste måned. Det skal nok lykkedes, hvis du bliver ved med at give det en seriøs skalle.